112

29-årig mand uden opholdstilladelse anholdt for overtrædelse af udlændingeloven i Maribo

Onsdag formiddag fik politiet en henvendelse fra en mand i Maribo, der fortalte, at han netop havde overrasket en fremmed mand i sin stue.

Manden var ikke truende og han stjal ikke noget, men forsvandt uden videre, da han blev opdaget. Kort efter fandt politiet frem til den pågældende, der viste sig at være en udenlandsk 29-årig mand med bopæl i Sverige. Han havde ingen gyldig rejselegitimation på sig og blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Senere på dagen traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at den 29-årige skulle udvises fra Danmark.

 

Kommentarer