112

37-årig mand sigtet for spirituskørsel i Torrig

Politiet fik onsdag klokken 16.44 en anmeldelse om, at der var sket et færdselsuheld på Nakskovvej lidt uden for Torrig.

En bilist kom kørende mod øst, men kom ud i rabatten og mistede herredømmet over bilen, nedlagde et par kantpæle og et vejskilt, fortsatte over i den modsatte grøft, hvor bilen ramte et træ og kørte ud på en mark, hvor den rullede rundt. Føreren var en 37-årig mand fra Nakskov, som i det store og hele var uskadt, men blev kørt til en rutinetjek på sygehuset i Nykøbing. En alkometertest viste, at den 37-årige havde en promille, som var noget højere end det tilladte, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel.

Kommentarer