Kultur

Aktiv sommerferie for børn og unge

Kunne dit barn tænke sig at prøve kræfter med en ny sportsgren, være kreativ på biblioteket eller tage på ture med Ungdomsskolen og andre børn og unge, så ta’ med dit barn et kig på de mange gode og spændende tilbud i årets sommerferieaktiviteter!

Igen i år indbyder en række af kommunens foreninger og aktører til, at børn og unge kan prøve forskellige aktiviteter i sommerferien. Det er Sportsråd Lolland i samarbejde med Ungdomsskolen og Staben for Kultur, Fritid og Borgerservice i Lolland Kommune, der koordinerer aktiviteterne.

Tilmelding

På Ungdomsskolens hjemmeside finder du en oversigt over alle sommerferieaktiviteterne for 2022. Det er også her du tilmelder de aktiviteter som dit barn ønsker at deltage i. 

Oversigten findes også i sommerferieaktivitetsbrochuren, der bliver udleveret til dit barn igennem skolen. 

Vær opmærksom på, at der på nogle aktiviteter er ”først til mølle”, grundet max deltager antal.

Tilmeld sommerferieaktivitet her

Tilmeldingsfrist

Sidste frist for tilmelding er onsdag d. 15. juni 2022.

Kommentarer