Beslutningen om en gasledning til Lolland-Falster er et valg mellem CO2- og joblækage eller grøn omstilling og nye jobs, skriver Biogas Danmarks formand, Henrik Høegh.

Som det første land i verden har Danmark besluttet at trække sugerørene op af Nordsøen og standse den fossile energiindvinding.

I stedet er vi godt i gang med at lægge sugerørene ud i landdistrikterne, hvor der hentes biogas, som kommer til at levere et markant bidrag til 70-procentsmålet i 2030.

Det er vigtigt, at hele strategien for denne proces inddrages i forbindelse med den beslutning, der i en nær fremtid vil blive truffet om etableringen af en mulig ny gasledning til Lolland-Falster.

De seneste opgørelser fra Energinet og Energistyrelsen viser, at Danmark næsten kommer i mål med at gøre gasforbruget grønt i 2030.

Ifølge Energistyrelsen kommer den danske biogasproduktion op på 52 petajoule i 2030, mens Energinets fremskrivning af gasbehovet viser et behov på 62 petajoule samme år.

Opgørelser fra Dansk Gasteknisk Center og Energinet viser samtidig, at processen med grøn omstilling af henholdsvis gas og el sker i samme tempo frem til 2030, hvor biogas bidrager med en CO2-reduktion på cirka tre millioner tons i det danske klimaregnskab.

De energi-intensive sukkerplantager

Vejen frem mod en 100 procent grøn gasforsyning kræver en strategi, der viser, hvordan vi erstatter den fossile naturgas med biogas i de kommende år.

På den baggrund har Energinet, Evida, Landbrug & Fødevarer samt Biogas Danmark etableret en arbejdsgruppe, der skal tegne et nyt kort for et dansk gasnet.

Kortet skal vise, hvor nettets sugerør henter grøn gas fra affald, restprodukter og husdyrgødning i landdistrikterne, hvor der også er landbrugsarealer, som kan få gavn af den grønne gødning fra biogasanlæggene. Desuden skal en stærk infrastruktur sikre, at biogassen kan lagres og leveres til kunderne, når de har behov for den.

Råder over betydelige bioressourcer

I dette perspektiv er Lolland-Falster vigtig for strategien.

For det første råder Lolland-Falster over betydelige bioressourcer i form af roetoppe, halm og husdyrgødning, som kan afgasses og levere et stort bidrag til den biogasproduktion, der skal fylde nettet.

For det andet har Lolland-Falster et stort potentiale i overskudsstrøm, som i kombination med CO2 fra biogasproduktionen kan anvendes i en power to gas-produktion. Denne produktion kan booste den grønne gasproduktion yderligere og sikre, at store mængder overskudsenergi fra vind og sol lagres i gasnettet.

For det tredje er sukkerfabrikkerne på Lolland-Falster blandt de energiintensive industrier, der anser biogassen for at være deres eneste reelle chance for at nå i mål med den grønne omstilling. Hvis ikke de får muligheden i Danmark, må de forventes at prøve andetsteds.

CO2- og joblækage eller grøn omstilling 

Den danske biogasproduktion er godt på vej, men i en verden med knappe ressourcer har Danmark behov for at sikre en optimal genanvendelse af alle tilgængelige energiressourcer og næringsstoffer – også på Lolland-Falster.

Samtidig er omkring 1.300 jobs på spil i et område, hvor det i forvejen er meget svært at få folk i arbejde. Et tab af så mange arbejdspladser vil være noget nær en katastrofe. Omvendt vil etableringen af ny biogasproduktion i området skabe nye, hårdt tiltrængte, permanente jobs.

Beslutningen om en gasledning til Lolland-Falster er dermed et valg mellem CO2- og joblækage eller grøn omstilling og nye jobs – ikke blot på Lolland-Falster, men i hele landet. For gasnettet er en helhed, der sikrer, at en decentral biogasproduktion kan komme industrier over hele landet til gavn.

Sukkerfabrikkerne har en stram, EU-bestemt tidsfrist for grøn omstilling af produktionen. Hovedparten af transmissionsomkostningerne i den nye gasledning er dækket ind, og sukkerfabrikkerne vil bidrage til selve etableringen.

Derfor er det rettidig omhu at give grønt lys for gasledningen nu.