Rødby

Bøde for at have hash i kufferten

Politiets udlændingekontrolafdeling tjekkede torsdag aften de rejsende i en bus, der netop var kommet i land fra færgen i Rødbyhavn.

En 22-årig mand fra Israel viste sig at have 0,24 gram hash i kufferten, og han blev derfor anholdt klokken 19.36 og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han blev afhørt på politistationen og løsladt igen klokken 20.00. Han står nu til en bøde for overtrædelsen på 2.000 kroner.

Kommentarer