Samfund

DM i Bueskydning ved Lollands bueskytteklub

Foto: Lollands Bueskytteklub.

Lollands Bueskytteklub har fået æren af at afvikle årets DM i bueskydning. Oprindeligt var det planen, at Lolland Bueskytteklub skulle have afviklet det i 2020, men Coronaen tog over.

Klubben på Lolland afvikler Danmarksmesterskabet i dagene 14.-15. august i og ved Rudbjerg-Hallen, som ligger nogle kilometer syd for Nakskov.

Det bliver bueskydning på højt niveau, og det er kun de bedste fra hele landet, som kommer for at skyde om mesterskabet. I alt er 100 deltagere tilmeldt.

Der skydes i 4 klasser og de indledende runder skydes primært i løbet af lørdagen.

Mange kender måske kun skytter, som den olympiske vinder Stefan Hansen fra Nykøbing Falster, men der er faktisk mange skytter på samme niveau, der blot ikke har skydning som profession.

Danmarksmesterskabet skydes i gang af formanden for Region Sjælland, Heino Knudsen.

Når der søndag eftermiddag skal uddeles medaljer, er det landsformanden for Bueskydning Danmark, Morten Holm-Nielsen, der står for den del af mesterskabsafviklingen.

Klubben bag årets DM

Lollands Bueskytteklub har lange traditioner, men efter den var nede på lavt blus for 4-5 år siden, har ledelsen fået pustet liv i bueskydningen på Lolland og skudt gang i talentudviklingen.

Faktisk har det vist sig, at unge mennesker med udfordringer i skolen har et særligt talent for bueskydning.

Det er på denne baggrund at Berit Bech og Peter Lundsgaard har turdet binde an med et dansk mesterskab.

Det kræver en hel del praktiske hjælpere, hvilket Nakskov altid har stået som garant for.

Kommentarer