112

Drenge sagde undskyld

En borger i Nakskov anmeldte i går aftes, at der flere gange i løbet af aftenen havde været nogle drenge forbi hans hus, havde råbt og banket hårdt på. Derefter var de stukket af. Da patruljen ankom, løb tre personer fra stedet, men senere mødte samme patrulje de tre unge igen. De tre på 15, 15 og 16 år erkendte, at det var dem, der havde drillet. De blev fulgt op til anmelderens hus, hvor de – behersket – bankede på og pænt undskyldte deres opførsel, da der blev lukket op. Derefter blev de sendt hjem.

Kommentarer