112

Eftersøgt kørte ind i parkeret bil

En politipatrulje ville tirsdag eftermiddag standse en bil til en rutinekontrol, men føreren var åbenbart ikke indstillet på at standse. 

Han fortsatte sin kørsel, og på Skodsebøllevej lidt uden for Søllested kom han for hurtigt ind i en kurve og ramte en bil, der holdte parkeret ved en ejendom, og her kunne politibetjentene så tale med ham. Det var en 46-årig mand uden fast bopæl, og det viste sig, at han var eftersøgt til afsoning af en fængselsstraf. Han blev derfor anholdt klokken 17.15. Han havde ikke noget kørekort og blev sigtet for kørsel uden førerret, og da han også havde 0,95 gram cannabis, 0,70 gram hash og 1,25 gram amfetamin på sig, blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Desuden blev han sigtet for ikke at rette sig efter politiets anvisninger, og ejeren af bilen – en 46-årig kvinde – blev sigtet for at have overladt sin bil til en person, der ikke havde kørekort. Den anholdte blev afhørt og straks efter overført til afsoning af fængselsstraffen.

Kommentarer