Forsøgte at smugle sin far ind i Danmark
Ved kontrollen af en bus, der søndag klokken 13.25 ankom med færgen til Rødbyhavn, mødte politiets udlændingekontrolafdeling en 24-årig belgisk mand.
Han rejste sammen med sin far, en 60-årig mand fra Afghanistan. Den 60-årige fremviste et pas, som imidlertid viste sig at være forfalsket, og da han ikke havde nogen gyldig rejselegitimation eller opholdstilladelse, blev han anholdt og sigtet for dokumentfalsk og for overtrædelse af udlændingeloven. Den 24-årige blev sigtet for menneskesmugling og efter afhøring fik han en bøde på 5.000 kroner for overtrædelse af udlændingeloven. Han er fortsat anholdt og afventer en afgørelse fra Udlændingestyrelsen om evt. udvisning af Danmark, mens hans far blev afvist ved grænsen og sendt retur til Tyskland.
Kommentarer