Samfund

Hvem fortjener årets handicappris?

Vinderen af prisen modtager et diplom og 10.000 kr. Er der flere vindere, fordeles beløbet imellem dem.

Handicapprisen kan tildeles:

·                           en borger eller en borgergruppe i Lolland Kommune, der har gjort en særlig indsats til gavn for handicappede borgere,

·                           en handicappet borger i Lolland Kommune, der har bevaret et aktivt liv, og som kan være et eksempel for andre,

·                           en virksomhed i Lolland Kommune, der har gjort en særlig indsats for at lette tilgængeligheden for og kontakten til handicappede borgere. Herunder også virksomheder, der har gjort en indsats for at kunne beskæftige handicappede på normale arbejds- og lønvilkår.

Indstilling af kandidater

Alle med fast bopæl i Lolland Kommune kan indstille kandidater til prisen. Motiverede indstillinger til prisen sendes til Lolland Kommune via Digital Post på borger.dk eller e-Boks.dk. Skriv ”Handicappris/Ulla Thaaning” i emnefeltet.

Er du fritaget fra Digital Post, kan du sende din indstilling med almindelig post til Lolland Kommune, Strategi og Politik, Torvet 3, 4930 Maribo. Kuverten mærkes ”Handicappris”.

Indstillinger skal være modtaget af Lolland Kommune senest fredag den 29. oktober 2021.

Tildeling af prisen

Lolland Kommunes Handicapråd udvælger kandidat/kandidater, der skal modtage årets handicappris. Prisoverrækkelsen finder sted den 23. november 2021 i kantinen på Maribo Rådhus, Jernbanegade 7.

Kommentarer