Nakskov

Købte bilen tre dage tidligere, så blev den beslaglagt

Foto: Rigspolitiet

En 20-årig mand fra Vordingborg blev standset af politiet søndag klokken 18.40.  

Den bil, han kørte i på Nørrevold i Nakskov, havde hverken forsikring eller var indregistreret. Det seneste år har den 20-årige desuden kørt bil uden førerret tre gange, så nu var betingelserne til stede for at beslaglægge bilen med henblik på konfiskation. Manden oplyste at han havde købt bilen blot tre dage tidligere, men protesterede ikke over, at den blev beslaglagt.

Kommentarer