112

Mand sigtet for trusler efter vejvrede ved Maribo

En 28-årig mand blev fredag aften anholdt og sigtet for blandt andet trusler.

Det skete, efter at han havde konfronteret en anden trafikant, som holdt stille ved afkørslen fra Sydmotorvejen ved Maribo, fordi han var utilfreds med den andens kørsel. Den 28-årige havde taget en mukkert med, da han stod ud af sin bil, og truede med at smadre den andens bil. Lidt senere bemærkede politiet den 28-årige, som holdt i sin bil på Tjennemarkevej ved Stokkemarke. Da han så politiet, satte han i gang og kørte ned ad en markvej og fortsatte – nu med politiet i hælene – ud gennem flere marker, inden han standsede i en kartoffelmark. Den 28-årige virkede påvirket af stoffer, og han havde ikke noget kørekort, så han blev sigtet for narkokørsel, kørsel i frakendelsestiden og for ikke at rette sig efter politiets anvisninger. Ejeren af bilen blev sigtet for at overlade den til en person uden kørekort. Politiet fandt to små poser med i alt 2,75 gram amfetamin i bilen, så den 28-årige blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han blev afhørt på politistationen i Nakskov, inden han blev løsladt igen klokken 20.42.

 

Kommentarer