Udgifterne per elev er siden 2009 steget langsommere i folkeskolen end den generelle velstand i samfundet, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Udgifterne per folkeskoleelev er ikke fuldt med den generelle velstandsfremgang i det danske samfund siden 2009. Samlet er udgiften per elev steget med 1,3 procent i perioden 2009-2020 svarende til 0,1 procent om året.

Dermed halter udgiftsstigningen per elev langt efter den generelle velstandsfremgang i dansk økonomi i samme periode, hvor BNP per indbygger er vokset med 9,6 procent.

Det viser nye analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Folkeskolen kan kun lige holde skindet på næsen i forhold til den generelle indkomstudvikling. Som tommelfingerregel siger man, at enhedsudgifterne i det offentlige skal følge med den generelle velstandsudvikling per indbygger, hvis ikke borgerne skal opleve, at velfærden bliver forringet,” siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Vi kan se, at flere og flere ressourcestærke forældre sender deres børn i private skoler. Det betyder, at de elever, der er tilbage i folkeskolen, i gennemsnit kræver flere ressourcer,” siger Mie Dalskov Pihl og slutter:

”Udviklingen er et problem, fordi vi risikerer at ende med et A- og et B-hold. Der er behov for at styrke folkeskolen på en måde, så forældre fra alle indkomstlag finder den attraktiv.”