Samfund

Myndighedsafgørelser og aftaler om varmeleverancer kan ikke blandes sammen

Bestyrelsen i Maribo Varmeværk har tilkendegivet, at de er klar til at indgå en ny varmeaftale med MSK Refa, hvis bare Lolland Kommune vil acceptere, at de har lov til at producere grundlast. Så enkelt er det ikke.

Maribo Varmeværks bestyrelse har ad flere omgange og senest i en stor annonce i Folketidende lørdag 18. december beskrevet, hvordan og på hvilke vilkår de vil forhandle en ny varmeaftale med MSK Refa i Sakskøbing. Det centrale krav er, at Lolland Kommune som varmeplanmyndighed skal fortolke ”vores 3 kedeltilladelser, sådan, at vi må producere varme på fuld kapacitet i den tid, vi ønsker det og har behov.”

”Det lyder ligetil, men så enkelt er det bare ikke,” siger formand for Teknik- og Miljøudvalget Leif Utermöhl. ”Som lovbestemt myndighed er Lolland Kommunes opgaver i varmeplanlægningen nøje afgrænset, og der er klare regler og bestemmelser for, hvordan de skal løses. Det fremgår af varmeforsyningsloven, og det er uddybet i både projektbekendtgørelse og vejledning. Som kommune agerer vi lokal myndighed på statens vegne, og det skal ske med udgangspunkt i lovgivningen.”

Varmeforsyning er kritisk og dyr infrastruktur, og for at sikre optimal planlægning er der klare og ufravigelige regler for, hvordan tilladelser skal gives og ændres. Det kræver en ansøgning med dokumentation for en række økonomiske forhold, bl.a. nationaløkonomiske vurderinger af grundlastanlæggene i det geografiske nærområde.

”I udvalget er vi klar til at tage fat på sagsbehandlingen og i sidste ende til at give en tilladelse til grundlast, hvis Maribo Varmeværk opfylder reglerne og kriterierne for det. Men vi kan ikke gøre det på baggrund af en debat i avisen. Det ville simpelthen ikke være lovligt,” forklarer Leif Utermöhl.

Det er desuden nødvendigt at skille tingene ad. Maribo Varmeværk har gjort myndighedstilladelser fra Lolland Kommune til et krav i forbindelse med en forhandling med MSK Refa om levering af varme.

”Som varmeplansmyndighed blander vi os ikke i forhandlingerne. Det er op til de to parter at indgå en aftale. Omvendt kan de selvfølgelig ikke forpligte kommunen til at træffe en bestemt myndighedsafgørelse. Det ville jo svare til, at jeg købte en ny bil og aftalte med forhandleren, at fartgrænsen mellem Maribo og Nakskov skulle hæves,” siger Leif Utermöhl.

Maribo Varmeværk har fremhævet, at der i maj 2021 blev udstedt en revideret projektbekendtgørelse. Det er rigtigt, men i den er der IKKE ændret i krav og procedurer, hvis spids- og reserveanlæg også skal have tilladelse til grundlastproduktion. Det er helt uændret, som det i øvrigt også fremgår af et juridisk responsum fra advokatselskabet Horten. Læs mere her

”Vi har tydeliggjort over for Maribo Varmeværks bestyrelse, at Lolland Kommune ikke lovligt kan ’anerkende eller fortolke’ en tilladelse til grundlast. Det skete mundtligt 17. december 2020, og det blev meddelt skriftligt kort tid efter,” siger direktør Bjarne Hansen.

”Lolland Kommune har ingen interesse i en strid med Maribo Varmeværk, heller ikke om fortolkningen af juraen på området. I efteråret blev det foreslået at få en supplerende juridisk vurdering fra en uvildig tredje part, og det bakkede kommunen op om,” forklarer Bjarne Hansen. ”Første skridt var at blive enige om opgavens indhold og fordelingen af omkostningerne, men det forslag er blevet afvist af Maribo Varmeværk. Det ærgrer mig, men tilbuddet står fortsat ved magt, så vi kan komme videre i processen.”

Kommentarer