Livsstil og forbrug

Økonomivejleder i Lolland Kommune holder workshop om økonomi

Arkivfoto: Pixabay/Edar

Vil du lære, hvordan du lægger et budget, så du kan undgå økonomiske overraskelser og få pengene til at række længere? Så kom til gratis workshop om økonomi.

Til efteråret har du mulighed for helt gratis at deltage i workshops, hvor økonomivejleder i Lolland Kommune, Per Edison Rasmussen, vil lære dig, hvordan du kan få:

  • Overblik over din økonomi
  • Styr på din gæld
  • Gode råd om forsikringer
  • Tips og tricks til at få flere penge til dig selv
  • Viden om SKAT – hvad er vigtigt
  • Viden om hvordan du bruger netbank og digital post 
  • Gode vaner ved forbrug og indkøb

Du kan komme på workshop følgende dage:

  • Tirsdag 30. august – Nakskov Bibliotek kl. 13-15
  • Tirsdag 22. september – Maribo Sundhedscenter kl. 13-15
  • Tirsdag 11. oktober – Rødby Rusmiddelcenter kl. 13-15
  • Tirsdag 1. november – Nakskov Bibliotek kl. 10-12
  • Onsdag 23. november – Maribo Sundhedscenter kl. 10-12
  • Torsdag 8. december – Rødby Rusmiddelcenter kl. 10-12

Tilmelding

Der er plads til 10 deltagere på hver workshop, og tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet. Tilmeld dig ved at ringe eller skrive til Per Rasmussen, tlf. 20 55 29 59, mail: prasm@lolland.dk

Du skal medbringe en bærbar computer, mobiltelefon eller tablet. OBS: Ingen kommer til at dele noget på kurset, de ikke ønsker.

Kommentarer