112

Personbil kolliderede med lastbil i dødsulykke på Vigsnæsvej ved Guldborg

Billeder af Presse-fotos.dk

Mandag over middag forulykkede en personbil i et voldsomt sammenstød med en lastbil på Vigsnæsvej vest for Guldborg på Lolland.

Af hidtil ukendte årsager kørte personbilen op bagi i lastbilen, hvor den kilede sig fast. Både fører og passagerer – et ægtepar begge 66 år gamle – er begge omkommet efter ulykken.

Politi, lægeambulance og beredskab fra Lolland-Falsters Brandvæsen var tilstede på ulykkesstedet og der blev tillige tilkaldt en lægehelikopter, som fløj de tilskadekomne til henholdsvis Odense Universitetshospital og til Rigshospitalet i København.

Manden overlevede ikke selve ulykken og det stod klart få timer senere, at kvinden også var afgået ved døden. De pårørende er underrettet.

Føreren af lastbilen er ikke kommet til skade.

Kommentarer