To sigtet for menneskesmugling
Søndag klokken 11.00 kontrollerede politiets udlændingekontrolafdeling i Rødbyhavn en tysk personbil, der netop var kommet i land fra færgen.
Der var tre udenlandsk mænd i bilen, og mens de to kunne legitimere sig, havde den tredje – en 31-årig mand – ingen gyldig rejselegitimation. Derfor blev de to andre på henholdsvis 25 og 26 år anholdt og sigtet for menneskesmugling. Det er en overtrædelse af udlændingeloven, og de fremstilles begge to i grundlovsforhør mandag. Den 31-årige er sigtet for ulovligt ophold og er fortsat anholdt i sagen.
Kommentarer