112

To taget med stoffer i Rødbyhavn

Tirsdag aften afslørede udlændingekontrolafdelingen i Rødbyhavn to rejsende, som hver især havde ulovlige stoffer med i bagagen.

En 36-årig udenlandsk mand blev anholdt klokken 20.30, efter at der blev fundet en joint på 0,9 gram og tre små poser med svampe i hans taske. Den 36-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og fik en bøde på 2.000 kroner, inden han blev løsladt igen klokken 22.50.

Klokken 21.30 var det en 22-årig mand fra Glostrup, som havde 3,8 gram hash på sig. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og kan nu vente en bøde.

Kommentarer