Tyveri af guldbarrer i Dagli’Brugsen i Horslunde
Mandag klokken 15.57 fik politiet en anmeldelse om, at der havde været tyve på besøg i Dagli’Brugsen i Horslunde, og at de havde forsynet sig i rigt mål med chokolade af mærket Toms Guldbarre.
Vidner havde set den bil, de kørte fra stedet i, og på den baggrund fandt politiet lidt senere frem til en 19-årig mand fra Nakskov og en 20-årig mand fra Nykøbing. Bilen holdt i ejerens indkørsel, og de to mænd var også på stedet – sammen med 573 stykker Guldbarre og et par æsker chokolade. De blev begge sigtet for butikstyveri.
Kommentarer