112

Udenlandsk mand sigtet for overtrædelse af udlændinge- og våbenloven i Rødbyhavn

Foto: Rigspolitiet

En 49-årig udenlandsk mand blev onsdag sendt retur til Danmark af de tyske myndigheder, som havde konstateret, at han nogle af de rejsedokumenter, han medbragte, var pivfalske.

Udlændingekontrolafdelingen anholdt manden klokken 15.40, da han ankom til Rødbyhavn med færgen. Her viste det sig, at han havde et gyldigt og ægte pas, men at han også medbragte et falsk id-kort og et falsk kørekort. I kufferten var der også en peberspray, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af udlændingeloven og våbenloven. Den 49-årige er fortsat anholdt og afventer nu en afgørelse fra Hjemrejsestyrelsen.

Kommentarer